| 10 års jubilæum | Socialmarathon 2010 |
|---|---|
Fredag d. 31. december blev SOCIALMARATHON afholdt for 10. gang på AMAGER. Løbet er socialt ved dels at man løber samlet i grupper, dels at man hygger sig ved depoterne og dels ved at der samles penge ind til gode formål. Løbet blev afviklet under stor entusiasme og højt humør fra de knap 400 deltagere og knap 40 frivillige. Alle hold kom i mål uden skader på trods af det glatte føre visse steder. Flere var heldige at få del i de af GARMIN, PUMA og Tårnby Apotek udlovede flotte præmier. Alle blev begavet med LØBEMAGASINET, prøver af HUSK (loppefrøskaller)med ny smag samt dejlig Fairtrade Earl Gray The fra GEMI. Endelig blev vi beæret med en særdeles flot og rammende Nytårstale fra udenrigsminister og lokalpolitiker Lene Espersen.
Udenrigsminister Lene Espersen i samtale med løbsleder Jens J. Lykkegaard Der blev skålet i Champagne og spist lidt kransekage inden vi tog afsked med hinanden og ønskede alle et rigtig GODT NYTÅR. Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige ved depoterne, de myndige og talentfulde fartholdere samt til alle løberne for deres motivation og gode humør. Rigtig GODT NYTÅR og VELKOMMEN til SOCIALMARATHON 2011 Jens J. Lykkegaard, løbsleder Billeder fra løbet, der ertaget af løber og fotograf Tor Rønnow kan ses ved at klikke HER Rolf Andersen fra Amager Orienteringsklub har også taget mange billeder. Stort set alle løbere er med her. Klik på billeder Henrik Wickmann har også haft kameraet fremme. Klik HER for at se billederne. Er der andre der har spændende billeder fra dagen ligger vi dem gerne op på hjemmesiden. Send en mail til info@socialmarathon.dk
|
|